Forskellige Typer Bilforsikringer til Tesla Model Y

Bilforsikring er en væsentlig del af at eje et køretøj, og med den stigende popularitet af elektriske biler som Tesla Model Y, er det vigtigt at forstå de forskellige typer af forsikringer, der er tilgængelige. Tesla Model Y, kendt for sin avancerede teknologi og høje ydeevne, kræver en forsikringsdækning, der tager højde for dens unikke egenskaber. I denne artikel vil vi udforske forskellige typer bilforsikringer, der passer til Tesla Model Y, og hvad de dækker.

Ansvarsforsikring

Ansvarsforsikring er lovpligtig i de fleste lande og dækker skader, som du måtte forvolde på andre mennesker eller deres ejendom. Dette inkluderer både personskade og materielle skader. For en Tesla Model Y er det vigtigt at have en robust ansvarsforsikring, da reparationsomkostningerne for elektriske biler ofte kan være højere end for traditionelle biler.

Kaskoforsikring

En kaskoforsikring til Tesla Model Y dækker skader på din egen bil, uanset om du er skyld i skaden eller ej. Dette er særligt vigtigt for en Tesla Model Y, da de indeholder avanceret teknologi og dyre komponenter som batteripakker og elektriske motorer, der kan være kostbare at reparere eller udskifte.

Delkasko (Brand og Tyveri)

Delkasko dækker typisk skader som følge af brand, tyveri, hærværk og nogle naturbegivenheder. På grund af Tesla Model Y’s højteknologiske natur og værdi, kan det være klogt at overveje denne dækning for at beskytte mod sådanne risici.

Ulykkesforsikring til Passagerer

Denne forsikring dækker skader på passagerer i bilen i tilfælde af en ulykke. Tesla Model Y er kendt for sin sikkerhed, men i tilfælde af en ulykke er det vigtigt at have passagerdækning.

Vejhjælp

Selvom Tesla Model Y er kendt for sin pålidelighed, kan vejhjælp være en værdifuld tilføjelse til din forsikring. Denne service dækker typisk ting som punkteringer, batterisvigt eller andre tekniske problemer, der kan opstå på vejen.

Forsikring mod Elektroniske Fejl

Med en bil som Tesla Model Y, hvor en stor del af bilens funktioner er afhængige af elektronik, kan det være en god idé at overveje en forsikring, der dækker elektroniske fejl.

Værdiforringelsesforsikring

Tesla-biler, herunder Model Y, har en tendens til at holde deres værdi godt sammenlignet med traditionelle biler. Men en værdiforringelsesforsikring kan hjælpe med at dække forskellen mellem bilens købspris og dens nuværende værdi, hvis den bliver skadet og repareret efter en ulykke.

Vigtige Overvejelser

  • Præmieberegning: Forsikringspræmier for en Tesla Model Y kan være højere end gennemsnittet på grund af bilens værdi og reparationssomkostninger. Det er vigtigt at sammenligne tilbud fra forskellige forsikringsselskaber.
  • Dækning af Specifikke Dele: Sørg for, at din forsikring specifikt dækker vigtige komponenter i Tesla Model Y, som batteripakken og de elektriske drivkomponenter.
  • Selvkørende Funktioner: Overvej nøje, hvordan din forsikring håndterer bilens selvkørende funktioner og relaterede ansvarsrisici.

Konklusion

Valget af den rigtige forsikring til din Tesla Model Y kræver omhyggelig overvejelse af de unikke egenskaber og risici, der er forbundet med elektriske biler. Det er afgørende at forstå, hvad hver type forsikring dækker, og hvordan de beskytter dig, din bil og dine passagerer. Ved at vælge den rigtige kombination af dækninger, kan du sikre, at din Tesla Model Y er godt beskyttet, mens du nyder den enestående køreoplevelse, den tilbyder.

Hver tredje forlader bilen i tomgang, selvom forsikringen ikke dækker

Hver tredje danske bilejer har forladt sin bil i tomgang eller med nøglerne i tændingen og hver femte ved ikke, om forsikringen dækker, hvis bilen bliver stjålet i tomgang. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.

Nattefrost og snevejr får mange til at varme bilen op i tomgang. Men hvis man efterlader sin bil i tomgang, stiger risikoen for, at den bliver stjålet. Alligevel har hver tredje danske bilejer ladet bilen stå ude af syne med nøglen i tændingen.

Hos Gjensidige ser man gennemsnitligt et biltyveri om måneden, hvor nøglen er blevet brugt, men tallet kan være højere, da den stjålne bil ikke altid bliver fundet igen. Det kan derfor være svært at opklare, hvordan bilen er blevet stjålet.

Men det kan blive en dyr oplevelse at varme bilen op i tomgang. For kaskoforsikringen dækker i udgangspunktet ikke, hvis bilen bliver stjålet, når man forlader den med nøglen i.

”Hvis bilen bliver stjålet, mens nøglen er i tændingen, bliver det betragtet som grov uagtsomhed, og så kan man ikke være sikker på, at forsikringen dækker. Jeg forstår godt, at det kan være fristende at varme bilen op i tomgang. Men udover at det øger risikoen for, at bilen bliver stjålet, så har de fleste nye biler faktisk bedre af, at man kører dem varme, da motoren kan tage skade af at stå i tomgang,” siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.

Mere end 20 biltyverier om dagen – men stort fald siden 2011

Det er en unødvendig risiko at efterlade bilen med nøglerne i, selvom der i Danmark bliver stjålet færre og færre biler. I 2017 blev der anmeldt ca. 8.500 brugstyverier af biler i Danmark*, og selvom det er et stort fald fra mere end 14.000 i 2011, bliver der stadig stjålet mere end 20 biler hver dag.

”Ligegyldigt om man efterlader bilen med nøglen i tændingen foran bageren, i egen indkørsel eller på offentlig vej, så er det en åben invitation til biltyven. Vi ser heldigvis færre og færre anmeldelser af biltyverier, men det betyder ikke, at man bare uden videre skal gøre det lettere for tyven,” siger Henrik Sagild.

*Danmarks Statistik

Om analysen

Analysen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i december 2017 blandt 1168 repræsentativt udvalgte danskere. Spørgsmålene herunder er stillet til de, der har bil.

Rekordmange bilister får klippet nummerpladerne

Siden 2013 er der sket en tredobling i antallet af biler, der får klippet nummerpladerne, viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Samlino.dk

Sidste år blev hele 5513 danske bilister tvunget til at ringe efter et fejeblad for at få fjernet deres bil, fordi politiet havde klippet de lovpligtige nummerplader.

Det er en tredobling siden 2013, hvor tallet lå på 1844 bilister, viser en aktindsigt, som Rigspolitiet har udleveret til sammenligningstjenesten Samlino.dk.

Som oftest drejer det sig om, at bilisterne ikke har betalt vægtafgift eller kører rundt uden en lovpligtig ansvarsforsikring.

Tallene dækker ikke over sager, der drejer sig om manglende syn.

– Jeg synes, der er tale om en bekymrende udvikling. Naturligvis er en lovpligtig bilforsikring en betragtelig udskrivning for de fleste, men ser man sig lidt for, kan de fleste slippe forholdsvis billigt, så jeg vil anbefale alle, at de bruger fem minutter og får styr på deres bilforsikring, siger adm. direktør i Samlino.dk, Kristian Pitzner-Jørgensen.

I perioden 1. september 2016 til 1. september 2017 skete der en stigning på 60 procent i inddragede nummerplader i forhold til samme periode året forinden.

Det kan muligvis hænge sammen med politiets øgede muligheder for at lokalisere synderne takket være de mobile nummerpladescannere, der blev rullet ud i flere politikredse i 2016.

7 vigtige ting du skal vide om børn og forsikringer

Mange forældre ved ikke nok om forsikringsforholdene for deres børn. Det kan betyde, at man går glip af muligheden for at få erstatning eller selv skal punge ud i visse situationer.

Hvilke forsikringer dækker hvad, når det kommer til dine børn? Det er der desværre rigtig mange forældre, der ikke kan svare på, lyder meldingen fra erstatningsadvokat Lars Nauheimer fra Advodan.

Her gennemgår han syv vigtige forhold om forsikringer, du bør kende, hvis du har børn.

1: Børn skal have deres egen ulykkesforsikring
Dine børn er ikke automatisk dækket af din ulykkesforsikring, men skal have deres egen forsikring. Det gælder også, når de opholder sig i en daginstitution eller i skolen. Du kan købe en børneulykkesforsikring som en selvstændig forsikring eller som et tillæg til din egen ulykkesforsikring.
Nogle forsikringsselskaber dækker nyfødte børn i en vis periode – herefter skal du selv sørge for at oprette en forsikring til dit barn. Husk at tjekke, hvordan betingelserne er i dit eget forsikringsselskab.

2: Familie-/indboforsikringen dækker ikke, hvis dine børn kommer til skade
Nogle forældre tror, at deres børn er ulykkesforsikret gennem husstandens familie-/indboforsikring, hvis de kommer til skade. Men sådan forholder det sig ikke. En indboforsikring dækker ikke, hvis dine børn selv kommer til skade. Den dækker kun familiens indbo, eller hvis børnene er skyld i, at andre kommer til skade eller ødelægger andres ting. Ansvarsdækning er typisk en del af en familie-/indboforsikring, og her er børn dækket ind under forældrenes police.

3: Særlige aldersgrænser for erstatningsansvar
Hvis dit barn laver person- eller tingskade i sin daginstitution eller i skolen, bliver barnet personligt erstatningsansvarlig, hvis det har handlet forsætligt eller uagtsomt. Ved uagtsomt forstås, at barnet har handlet anderledes, end et andet barn på samme alder normalt ville have gjort. Dog er der i dansk erstatningsret en hovedregel om, at børn under 4-5 år normalt ikke er ansvarlige for deres handlinger.

Normalt bliver skader, som eksempelvis skoleelever laver, dækket af forældrenes familie-/indboforsikring. Ud fra skadeanmeldelsen vil forsikringsselskabet vurdere de nærmere omstændigheder ved skaden og graden af barnets uagtsomhed. Er skaden sket ved et hændeligt uheld, bliver der ikke betalt erstatning.

Ved simpel og grov uagtsomhed betaler forældrenes forsikring. Er handlingen forsætlig, er der ingen forsikringsdækning. Dog er det praksis, at forsikringen dækker, hvis skadevolder er under 14 år. Elever, der er fyldt 14 år, må selv betale for forsætlige skader.

4: Den offentlige sygesikring dækker indtil barnet fylder 18 år
Hvis dit barn kommer til skade, og barnet ikke har en ulykkesforsikring, vil den offentlige sygesikring dække udgifter til eksempelvis tandskader, genoptræning og hjælpemidler. Men det offentlige går ikke ind og dækker behandling, der er i gang efter, at barnet er fyldt 18 år. Uden en ulykkesforsikring her vil barnet heller ikke få nogen erstatning for varige mén.

5: Få straks-erstatning ved brud og tandskader
Mange børneulykkesforsikringer indeholder muligheden for at få udbetalt en straks-erstatning. Den udløses typisk ved brud og tandskader. Udbetalingen sker umiddelbart efter, at du har anmeldt skaden til dit forsikringsselskab, og den er uafhængig af, om skaden giver varige mén. En forsikringssum ved invaliditet på 1.000.000 kr. giver en straks-erstatning på 10.000 kr., som du frit kan disponere over.

Straks-erstatningen er tænkt som en økonomisk hjælpende hånd, fordi det ofte medfører nogle besværligheder i hverdagen i en periode, hvis dit barn fx brækker en arm eller et ben. Som forældre skal du måske hente og bringe dit barn til skole, eller du er nødt til at bruge feriedage på at passe barnet derhjemme.

6: Børnedækning i andre forsikringer
Ligesom du kan købe en sundhedsforsikring til dig selv, kan du også købe en til dine børn. Med en sundhedsforsikring kan du typisk få dækket udgifter til behandling på privathospital, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Har du en sundhedsforsikring gennem dit arbejde, bør du tale med din arbejdsgiver om muligheden for at udvide forsikringen med en børnedækning.

Hos Sygesikring Danmark kan børn også blive medforsikret hos én af deres forældre, uden at det koster ekstra. Forælderen skal være medlem, have del i forældremyndigheden og samme folkeregisteradresse som barnet. Frem til barnet fylder 16 år, får det samme dækning som forælderen.

7: Husk forsikringerne ved skilsmisse
Hvis I bliver skilt og har delebørn, skal I huske at sørge for, at børnene ikke lander mellem to stole uden forsikringsdækning – og på den anden side ikke er dobbelt dækket.

Familie-/Indboforsikringer indeholder ansvarsforsikring for børn med folkeregisteradresse hos forsikringstager. Hvis dit barn ikke har folkeregisteradresse hos dig, skal du derfor tjekke, om den forælder, som barnet har folkeregisteradresse hos, har en familie-/indboforsikring. Hvis bopælsforælderen ikke har det, bør du tjekke, om din egen familie-/indboforsikring alligevel dækker barnet – også i de perioder, hvor barnet ikke bor hos dig.

Sådan undgår du sommerferiens 8 største fejl

Er du klar til sommerferien?

Mange af os kender til den enorme glæde, vi oplever, når vi endelig får sommerferie og kan se frem til total afslapning med en drink i hånden og fødderne i vandkanten. Men travlhed med at planlægge ferien og en hektisk slutspurt på job kan få selv den største detaljerytter til at glemme – og det kan give din ferie en ærgerlig og dyr afslutning. Forsikringsselskabet Alka har samlet otte typiske fejl, du skal undgå, før du rejser væk.

Snart drager hundredtusindvis af forventningsfulde danskere på sommerferie, men de tårnhøje forventninger til rejsen og glæden ved at skulle helt ned i gear får mange til glemme helt basale ting.

”Op til ferien har mange af os travlt med at afslutte arbejdsopgaver, samtidig med feriedetaljerne også lige skal på plads. Der skal bookes hotel, bestilles flybilletter, tjekkes turistattraktioner og pakkes. Derfor glemmer mange af os at alliere os med naboerne i kampen mod indbrud, at få vores hjem optimalt sikret mod indbrudstyvene og få forsikret os ordentligt. Det betyder desværre, at rigtigt mange danskere får en ærgerlig afslutning på ferien, fordi de kommer til skade på ferien og selv skal betale for dyrt hospitalsophold – eller kommer hjem til et indbrudshærget hjem,” udtaler Lise Agerley, kommunikationsdirektør for Alka.

Indbrudstyve holder ikke sommerferie

Når du nyder livet i badetøjet, trækker mange indbrudstyve i arbejdstøjet derhjemme. Det er derfor vigtigt at ruste sig ordentligt inden afrejse.

”Der sker rigtigt mange indbrud om sommeren. Det er nemlig nemt at se, at der ikke er nogen hjemme, hvis postkassen er fuld af aviser, græsset gror vildt, og garagen står tom dag efter dag. Det er små ting, der afslører, at huset er forladt – og dem holder indbrudstyvene øje med. Men det er også ting, som er nemme at få styr på, hvis du lige stopper op, puster ud og danner dig et overblik over, hvad du skal huske, inden du rejser væk,” siger Lise Agerley.

For at sikre dig bedst muligt til ferien har Alka samlet otte typiske fejl – eller forglemmelser – som mange af os begår, før vi drager på en velfortjent ferie.

Undgå disse 8 fejl, før du tager på sommerferie:

Du har ryddet hele hjemmet op
Et helt opryddet hjem afslører ofte, at du ikke er hjemme – så bare efterlad dit hjem lidt rodet og ’hjemligt’, inden du haster ud ad døren. Det positive ved dette råd er, at du ikke behøver at sætte tid af til at rydde hele hjemmet op, inden du tager på ferie. Det sparer dig lidt tid – som du kan bruge på andre vigtigere ting.

Du har ikke allieret dig med naboerne
Nabohjælp er en rigtigt effektiv måde at sikre dig mod indbrud, så allier dig med naboerne, inden du tager på ferie. Aftal, at de tømmer din postkasse, slår græsplænen og stiller deres bil i din garage en gang imellem. Det er småting, der afslører, at du er ude at rejse, og dine naboer kan hjælpe dig med at holde øje med dit hjem, mens du boltrer dig i bølgen blå.

Du har glemt at lukke vinduer og terrassedøren
Åbne vinduer og døre er en direkte invitation til indbrudstyven. Sørg for, at du har tid nok før afrejse til at gå en runde i hjemmet og tjekke, at alt er lukket. Og kommer du pludselig i tanke om, at du i al hast og jag på vej ud ad døren har glemt et åbent vindue, er det godt, hvis du kan få en nabo til at tjekke efter.

Du har ikke indbrudssikret hjemmet
Et rigtigt godt råd er at indbrudssikre dit hjem – lige meget om du skal på ferie eller ej. Sørg for, at din bolig har stabile karme, vinduer og døre overalt, så de ikke er nemme at bryde ind af. Det er også vigtigt, at du har gode låse på alle yderdøre, så de ikke bare lige kan lirkes op af indbrudstyven. En alarm kan også anbefales.

Du har ikke et blåt EU-sygesikringskort
Mange tror, at det offentlige betaler regningen for lægebesøg, hospitalsophold og hjemrejse, hvis de bliver syge eller kommer til skade under deres ferie. Det er ikke tilfældet. Det gule sundhedskort dækker kun som rejsesygesikring i Danmark, Grønland og på Færøerne. Hvis du skal på ferie andre steder i Europa, skal det blå EU-sygesikringskort med i bagagen.

Du mangler en rejseforsikring
Når man rejser til lande uden for EU, dækker hverken det gule eller det blå kort. Derfor skal du have en privat rejseforsikring. Et ophold på et privathospital kan nemt koste en formue, hvis du får brug for specialbehandling og ikke har en forsikring. Kontakt dit forsikringsselskab, og hør nærmere om, hvordan du bedst dækkes på din kommende ferie.

Du har ingen indboforsikring
Hvis du ikke har en indboforsikring, dækker intet, hvis du udsættes for indbrud i dit hjem, i din bil eller lejebil på din rejse. En indboforsikring forsikrer dig mod indbrud, hvis dit hjem og bil har været forsvarligt sikret og aflåst. En indboforsikring dækker også, hvis du uheldigvis kommer til at forvolde skade på andre eller andres ting, mens du er på ferie. Derfor er en indboforsikring vigtig.

Du uploader billeder på Facebook
Selvom det er sjovt at vise alle dem, du kender, at du har en forrygende god ferie – så lad være med at gøre det på de sociale medier. Indbrudstyvene er så snu, at de også følger med på Facebook, Instagram osv. Vis først billederne, når du tilbage – og skriv, at du er kommet hjem, så alle ved, at dit hjem ikke længere står tomt.

Privatleasing, ny bil. Køb eller leje

billeasingDe to største økonomiske beslutninger i enhver familie er oftest, bil og hus. Når vi ser på anskaffelse af bil, er der de senere år kommet en ny måde at få bil på, nemlig ved at man leaser denne. Det kommer vi ind på i denne artikel. Der er mange ting at tage stilling til ved anskaffelsen af familiens nye legetøj. Gudskelov, så er det de sjove ting du skal tage dig af. Resten tager forhandleren sig af. Du skal blot tage stilling til det forhandleren præsenterer dig for. Det er således hverken videre kompliceret eller økonomisk tungt at få nyt køretøj. Blot skal du iagttage almindelig sund fornuft, og der er nogle vilkår du skal have læst igennem. ”That’s it”. Det er ”fedt” at få en ny bil, og med privatleasing behøver du ikke have sparet op. Ligeså behøver du heller ikke kigge på værditab, mekanikerregninger mv. Oftest inkluderer leasingen ikke bilforsikring og den skal du selv sørge for. En ny tanke er dog, at du skal vænne dig til at være lejer af automobilen, og ikke ejer, men det er nu blot en tankeindstilling der skal ændres. Reelt betaler du blot DIN bil på en anden måde. Det gør det dog muligt at køre standsmæssigt, og altid i nye biler, med den seneste teknologi. Noget vi i Danmark vel reelt ikke har været synderligt vant til. Så, privatleasing af biler er det ”nye sort”, og vi vover den påstand, at det er kommet for at blive. Hvad er det så lige, det der privatleasing, og hvordan foregår det?

Du vil opleve, at der, ganske som ved et privatkøb, er en udbetaling. Den er dog oftere lavere på en leasingbil end på en bil, du køber. Det er dog noget du skal tage højde for, når du privatleaser din bil, da det har indflydelse på den samlede pris over leasingperioden.

Så er der det springende punkt, nemlig leasingperioden. Denne skal naturligvis aftales med forhandleren. Det kan på privatleasing ofte gå fra 3 til 36 måneder (korttids leasing), og forhold du skal tage højde for er blandt andet dit kørselsbehov nu, og månederne frem, eller et par år ud i fremtiden. Hvis ikke du forventer dit kørselsbehov ændrer sig, skal du nok hellere vælge langtidsleasing.

Hands shakeNår du har set alt igennem, ja – så kender du jo udgifterne i hele leasingperioden, så der er ingen uforudsete udgifter. Lyder det ikke tiltalende?

Kilometerbegrænsningerne i privatleasingaftaler er vigtige at have for øje. Typisk vil en leasingaftale vil inkludere minimum 15.000 km pr. år, hvilket kan øges med intervaller på 5.000 km. Det giver dog vise begrænsninger, f.eks. i forhold til en spontan ferietur sydpå. Som skrevet tidligere, skal vurderes nøje. Hvis du har et ekstraordinært højt kørselsbehov, kan det nogle gange betale sig at Det viser sig nemlig af og til, at det faktisk bedst kan betale sig at købe bilen!

Du skal tjekke hvad din leasingaftale inkluderer. Er der en service aftale inkluderet, og hvordan med hensyn til forsikring. Og hvad med vægtafgift. Nogle leasingaftaler er som en ferierejse sydpå, nemlig “all inclusive”. Andre er det ikke. Basalt set – tænk dig om, og lad både ægtefælle og nabo kigge med, inden du tager beslutningen.

Fagforening og bilforsikring

?????????????????????????????????????????????????????????????????????????????Er du medlem af en fagforening, så kan du muligvis spare rigtig mange penge på din bilforsikring. Mange fagforeninger har aftaler med forsikringsselskaber om at deres medlemmer kan få rabat hos forsikringsselskaberne. Find ud om du kan spare penge og finde den billigste bilforsikring.

Herunder er nogle eksempler på rabatter som du kan få som medlem hos forskellige fagforeninger.

Hos Codan kan man spare op til 32% på sine forsikringer, hvis man er forsikret hos DJØF.

Hos Alka kan man få rabat på sine forsikringer, hvis man er medlem af et af de fagforbund, som de samarbejder med.

Medlemmer af IDA kan få en forsikring hos IDA Forsikring.

Tilbud på bilforsikring

De fleste forsikringsfirmaer i Danmark er godt klar over, at kunderne ønsker at udvise mere og mere interesse for de ydelse de nu engang kan tilbyde. Derfor tilbyder de fleste firmaer relativt enkelt for forbrugerne, en mulighed, hvorpå de kan indhente hurtige forsikringstilbud. Det ses indenfor alle brancher, hvor forsikringer skal udtrækkes – især ejendomsmæglere benytter sig af at indhente hurtige tilbud, fra forsikringsfirmaer til finansiering af den lovpligtige ejerskifteforsikring og så videre. Dermed er det ingen lang kommandolinje man skal igennem, for at få sig et tilbud fra et forsikringsfirma. For nogle firmaer findes online services, hvorpå man blot skal indtaste basale tal som demografi og så videre, og der vil kort tid efter komme et standardiseret tilbud via e-mail, man kan også ringe, og bede om at få et tilbud.

Det første skridt mod en fair forsikring

Med et forsikringstilbud i hånden, er du nu godt stillet, når tiden kommer til at handle prisen. Med et tilbud, kan du nemlig banke andre selskaber i hovedet, og forklare behovet om en reduktion i præmien. Dette gøres bedst, hvis man kan påvise, at der findes andre forsikringsfirmaer som er villige til at give et endnu stærkere tilbud, som er væsentligt skarpere på prisen, men også dækningen. Firmaerne kan nemlig godt variere på dette punkt, så man skal ikke afskrive det dyrere selskab, hvis de så til gengæld er villige til at pakke flere forsikringer sammen til dig i én. Derved kan du få mere for pengene, så at sige.

Nye kunder jages vildt

Har man først bedt om at modtage et forsikringstilbud, kan man også risikere at blive kontaktet telefonisk, som opfølgning på tilbuddet, og det skyldes at forsikringsselskaberne i dag jager nye kunder vildt og blodigt, man er simpelthen desperate for at hverve nye kunder, og det kan du bruge konstruktivt til at sænke din præmie, eller øge dig og måske endda din families dækning. Der er nemlig en hel del knapper, der kan skrues og trykkes på, hvis man først kommer ind i varmen, og får mulighed for at handle med firmaet.

Spar Penge På Bilforsikring

Det er lige meget, om man er ny eller gammel bilist, der er altid god grund til at gå sit forsikringsfirma efter i sømmende. Det er nemlig – for folk som har prøvet at være i krig med forsikringsselskabet, en ganske dyr og langsommelig affære. For mange mennesker, når man ikke at få sin præmie udbetalt rettidigt, andre får en meget ringe sum udbetalt, så med denne skepsis i mente, skal du forhandle en fornuftig pris, som du vil acceptere.

Dan et overblik

Som led i dine lektier skal du først og fremmest danne dig et overblik over dine udgifter. Spørg dig selv, hvad er det du betaler til, er der flere poster som er lagt sammen, så kan man ringe og spørge om hjælp til sin regning hos firmaet – du har krav på at få hjælp. Brug denne hjælp, og tag tiden på at læse og forstå, hvad du betaler til, på den måde er det også meget lettere for dig, at se, hvor der sker overlap – hvor er du dobbelt-dækket så at sige.

Undersøg markedet

Nu er du klar til at gå i krig, og dit bedste våben i denne krig, er priserne forsikringsfirmaernes konkurrenter yder. Så rådet er her ret enkelt – undersøg, hvad du skal betale, og i forhold til, hvor du også bliver dækket. Når du har kortlagt 2-3 forskellige forslag, vil du finde de højst sandsynligt er bedre end din nuværende præmie hos forsikringsfirmaet, kan du nu gå i krig. Enten kan du bede om at blive flyttet over til det billigste af de firmaer du har undersøgt, eller også kan du ringe dit nuværende firma op, og tage snakken med dem. Det er faktisk overraskende, hvor langt forsikringsfirmaer vil gå, for at beholde sine kunder – det sker nemlig ud fra tesen, at de færreste reelt har brug for de forsikringer man betaler for.

Sammenlign Priser på Bilforsikringer

Det er underligt at tænke sig at danskerne i dag – når de foretager sig et indkøb på nettet, undersøger priserne på varen, igennem flere forskellige portaler. Disse portaler kaldes crawlers, men kendes bedst som, eksempelvis edbpriser.dk og pricerunner. Ligeledes bruger mange danskere dog også Amazon som deres foretrukne leverandør indenfor alt muligt. Det er smart, at man forhører sig ude i den store verden, og ser, hvad den varer man køber, reelt er værd, men hvordan kan det så hjælpe dig med forsikringer? Svaret er enkelt og gives i denne artikel.

Går den så går den

For det første skal man forstå, at forsikringsfirmaer er interesserede i at sælge dig deres varer, til den dyrest mulige pris, og det er som oftest den listepris du tilbydes. Det vil sige, foretager du dig intet, for at få prisen presset i bund, er du i den højeste ende af pris skalaen, så du kan godt regne med, at du betaler den ypperste pris for samme varer – det er ikke en god situation at være i.

Pres firmaet

Ved at sammenligne forsikringspriserne med forskellige forsikringsfirmaer har du mulighed for at gå ind i forhandlingsprocessen med et nyt pressionsmiddel, nemlig det middel som hedder, at en konkurrent yder en bedre service, den dem du på nuværende er i dialog med. Det er enormt magtfuldt, og du kan heraf udlede, at man er mere villig til at give gunstige vilkår. Et forsikringsfirma er jo i bund og grund interesserede i at hverve så mange kunder som muligt, det er jo på den måde, deres forretningsmodel hænger sammen. I bund og grund handler forsikringer jo om at spå, hvordan den generelle tendens er i samfundet, og hvad sandsynligheden for, at denne tendens vedvarer – at der så at sige ikke kommer en afvigelse, som er her, forsikringen ville reelt tages i brug, indtil da er det blot et sikkerhedsnet man har betalt til. Og så længe, den ikke har været brugt, har forsikringsfirmaet tjent penge.